PROJEKTER

SISTEMA EUROPE YOUTH ORCHESTRA

Athen, 2017

 

Fra Hasle skole til Herodeon. I slutningen af juli deltog 10 elever fra MusikSak i det årlige Sistema Europe Youth Orchestra Summer Residency i Athen i Grækenland. Sistema Europe er et netværk for alle europæiske El Sistema eller El Sistema-inspirerede organisationer, og i 12 dage spillede eleverne fra MusikSak med 100 andre børn fra hele Europa.

Med musikken som fælles sprog fik børnene en masse nye venner, og hele opholdet blevet afsluttet med en flot koncert på det store amfiteater Herodeon ved Akropolis.

SIDE BY SIDE

Gøteborg, 2017

 

I foråret 2017 spillede elever fra MusikSak i et kæmpeorkester i Göteborg.

MusikSak har to år i streg deltaget i den svenske musikfestival Side by Side i Gøteborg, hvor de sammen med mange hundrede andre børn spillede sammen i ét stort orkester. Festivallen strækker sig over 3-4 dage, hvor børnene spiller sammen i orkester- og gruppeprøver, og forløbet rundes af med en stor koncert i Liseberg Hallen. Den verdensberømte dirigent Gustavo Dudamel deltog også i musikfestivallen, hvor han dirigerede et side by side orkester. Dudamel kommer selv ud af venezuelanske El Sistema.

MED AARHUS SYMFONIORKESTER

Aarhus, 2017

 

Efter tre måneders hårdt arbejde med at forberede 1. Sats af St. Pauls Suite af Gustav Holst, spillede MusikSak i april 2017 deres første side by side koncert med Aarhus Symfoniorkester. Hvert barn sad ved siden af en professionel musiker fra orkesteret, og det hele mundede ud i en flot koncert i Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus.

Koncerten blev dirigeret af Bruno Campo. Bruno Campo er vokset op i Guatemala, hvor han tidligt begyndte at spille obo og senere dirigere. I 2005 begyndte han at bygge El Sistema Guatemala op, og i løbet af 6 år var 2500 børn og unge aktive i ti ungdomsorkestre og på otte musikskoler. Siden 2012 har han startet og hjulpet med at udvikle El Sistema-inspirerede programmer i Europa - blandt andet MusikSak.

WALTER GUTDEUTSCH

Aarhus, 2017

 

Hvordan griber man bedst arbejdet med børns musikalske læring an? I oktober 2016 havde MusikSak besøg af den tyske pædagog og pianist Walter Gutdeutsch, som holdt et tre-dages kursus for MusikSaks lærere og andre interesserede. Temaet var gruppeundervisning og musikpædagogiske tilgange hertil, og det blev til tre meget lærerige dage. Walter Gutdeutsch har arbejdet med børnemusikgrupper gennem 25 år og har komponeret adskillige værker til undervisningsbrug – blandt andet 11 børneoperaer.

Copyright © 2015–2017 MusikSak.

Aarhus Musikskole, Vester Allé 3, 8000 Aarhus C. +45 60 62 85 04. musiksak@hotmail.com